23948sdkhjf

Fredet Fakta-ejendom fra 1891 skifter ejer

Ejendomsselskab med forkærlighed for historiske bygninger har købt fredet butiks- og kontorejendom i Helsingør.

I hjertet af Helsingør har ejendommen Jernbanevej 7 på lidt over 1.700 kvadratmeter fordelt på en Faktabutik i gadeplan og et sprogcenter på to kontoretager skiftet ejer.

Køberen af den fredede bygning fra 1891 er investeringsselskabet 2L Ejendomme A/S, der i forvejen ejer adskillige fredede og historiske ejendomme, blandt andet på Holmen i København.

- Vi er glade for at have købt Jernbanevej 7, som passer ind i vores strategi med at købe attraktive ejendomme i Storkøbenhavn – helst med en historie, der også skaber identitet og glæde for lejere og beboere. Endelig har vi selv en detailbaggrund og ved, hvor vigtigt det er med god beliggenhed. Bygningen ligger så godt, at det faktisk er vigtigere for os, end at der var lejekontrakter for alle kvadratmeter, siger Lau Kristensen, medejer af 2L Ejendomme, i en pressemeddelelse.

Hans medinvestor er CBS-studiekammeraten Lars-Erik Houmann Christensen.

Duoen – begge med L som første bogstav i fornavnet – købte i 1990 Christianshavn Video med seks butikker og solgte få år efter den nu landsdækkende kæde med 35 afdelinger til Blockbuster.

Pengene fra salget er siden blevet investeret i blandt andet ejendomme.

- Vi er glade for at have formidlet en af Helsingørs mest attraktive erhvervsejendomme, som ligger klos op ad Helsingør Station med såvel regionaltog som lokalbane. Fakta-butikken har både indgang fra Jernbanevej og direkte fra perronen. Det giver et stort kundeflow, og kombineret med en fantastisk central beliggenhed er ejeren sikret en solid udlejning, siger Stig Lintrup, administrerende direktør og partner i Lintrup & Norgart, som har stået bag salget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106